ANMELDELSE – Verdensballetten 2021 program af musik, sang og dans favner det elitære og det populære, og lykkes bedst med sin mission, hvor det sigter højest.
Bragt i Kristeligt Dagblad 17. juli 2021.
⭐⭐⭐⭐ (4 ud af 6 stjerner)
Operasanger Jens-Christian Wandts sommerturné Verdensballetten er på sin vis en dansk pendant til den hollandske violinist André Rieus klassiske populærkoncerter, hvor formatet hos Wandt er mere intimt, men hvor sigtet med at bringe såkaldt finkultur ud til et bredere publikum er det samme.
Arrangementerne afvikles ligesom mange af Rieus koncerter udendørs og på en baggrund af historisk betydning eller stor naturskønhed: I år opføres Verdensballetten over de kommende tre uger ved blandt andet Schackenborg Slot, haven i Ribe Kunstmuseum, Jelling Højene og ikke mindst ved Den tilsandede kirke, hvor det hele startede i 2008.
Beliggenheden og muligheden for at nyde madkurve, bobler eller kølig rosévin på en sval sommeraften med familie og venner er en lige så stor del af oplevelsen som det, der sker på scenen, hvor Wandt selv synger Gershwin og Rossini, men hvor han først og fremmest kæder aftenen sammen som konferencier og introducerer sin perlerække af musik, sang og dans.
Selv for feinschmeckere er det en sjælden mulighed at opleve en kunstner som den engelske ballerina Lauren Cuthbertson, der i årets program danser Christopher Wheeldons intenst nostalgiske ”After the Rain” og adagioen fra den store klassiske pas de deux ”Nøddeknækkeren” med Federico Bonelli som partner.
Wheeldons følelsesfulde duet til Arvo Pärts hypnotisk monotone kammerstykke for klaver og soloviolin, ”Spiegel im Spiegel”, er en moderne klassiker, der i dag danses i en forbløffende bredde af fortolkningsudtryk på New York City Ballet, Pariseroperaens Ballet, Royal Ballet og ved en lang række andre store kompagnier, men ikke tidligere er set i Danmark. Cuthbertson tilgår både Wheeldons krogede, introverte former og episke, sjælsåbne udsagn med en overbevisende karakterfuldhed, men dansen står for nøgent under den åbne himmel til at kunne skabe den dybe katarsis, det sarte, hudløse værk egentlig rummer.
Her ses ”Nøddeknækkeren” i Sir Peter Wrights smagfulde koreografi efter Lev Ivanov bedre, hvor Cuthbertson i aftenens højdepunkt detaljeret og stilsikkert fortolker musikkens alvor, erfaringsdybde, endog ekstasen, med smukke, komplementerende linjespil og balanceakter. Vær opmærksom på det flygtige øjeblik, hvor hun med sine fingerspidser sublimt underspillet synes at plukke celesteklangene frem af Tjajkovskijs vældige symfoniske brus.
Aftenens anden diva, sopranen Clara Thomsen, charmerer publikum klædt i knaldrød og i en mere direkte kontakt i den italienske komponist Luigi Arditis flirtende arie ”Il Bacio” og Gustave Charpentiers skælvende lykkelige ”Depuis le jour”, mens violinist Nicklas Walentin og pianist Alexander McKenzie, der virtuost og engageret ledsager de fleste af aftenens numre, går ind i Johannes Brahms scherzo i c-mol fra ”F-A-E Sonate” med samme kunstneriske overskud.
Som det musikalske kryptogram over det tysk-romantiske motto ”Frei aber einsam” fortæller os, fandt Brahms – som så mange andre kunstnere – friheden til at skabe i ensomheden. Til dette års program har den danske koreograf Kim Brandstrup fra sin base i London skabt en duet til Den Kgl. Ballets søskendepar Ida og Tobias Praetorius til den sidste af Philip Glass’ ”Études For Solo Piano”, nr. 20.
Tematisk berører ”Awakening” med Jens-Christian Wandts ord en søskenderelation og en genforening efter genåbningen, dette egenartede øjeblik i vor tid hvor vi igen mødes efter pandemiens livsbegrænsninger. Interessant nok opleves Brandstrups fine miniature som genre som en kortfilm, måske en novelle, med manden som protagonist og bærende kraft.
I sit formsprog ligger den meget tæt op ad Tobias Praetorius’ egen koreografi, soloen ”Hvor landet ender”, der blev skabt som et ”site specific” værk og filmet på Grenen en midsommermorgen i 2020. En strømmende, ekspansiv runddans om en akse, hvor arme og hænder danser i spiraler og tætte cirkelformer, der som ringe vokser til drejninger og hvirvelmønstre for hele kroppen, men hvor blikket, næsten som i en religiøs sufi-dans, vendes indad.
Aftenen er med disse mange aspekter en øjenåbner. Det enkelte menneske og fællesskabet, det kunstneriske og det borgerlige, det elitære og det populære, verden og den danske provins. Verdensballetten har en beundringsværdig ambition om at favne det hele og lykkes bedst med sin vigtige mission, hvor det sigter højest.
——————–
Verdensballetten. Koreografi af bl.a. Christopher Wheeldon, Kim Brandstrup og Tobias Praetorius. Musik af bl.a. Arvo Pärt, Johannes Brahms og Luigi Arditi.
Sølyst, Gentofte, 14. juli. Turné over hele landet frem til 3. august.
——————–
Foto 1: Lauren Cuthbertson og Federico Bonelli i Christopher Wheeldons ”After the Rain”. Fotograf: Esben Zøllner Olesen.
Foto 2: Lauren Cuthbertson og Federico Bonelli i adagioen fra ”Nøddeknækkeren”. Fotograf: Esben Zøllner Olesen.