ANMELDELSE – Hvor landet ender: Tom McKenzies vide rammekompositioner og flyvende kameradans maler slående monumentalbilleder omkring Tobias Praetorius’ intense, fortættede bevægelsesstrøm, men kunstnermødet på Grenen forløses ikke fuldt ud.
Bragt i Kristeligt Dagblad 23. august 2020.
Den prisvindende kongelige balletdanser Tobias Praetorius, pianisten Alexander McKenzie fra Trio Vitruvi og fotograf Tom McKenzie har i et kunstnermøde på Grenen sammen skabt et fireminutters ”site specific” filmværk, ”Hvor landet ender”, der netop har haft onlinepremiere i forbindelse med Kulturmødet på Mors.
Tobias Praetorius har formgivet og danser selv til Alexander McKenzies melankolske klaver koreografien, der er filmet på Danmarks nordspids omkring sommersolhverv. Mødet mellem menneske og natur på stedet, hvor Østersø og Nordhavet brydes, inspirerede som bekendt Skagensmalerne, men hverken stedets kunsthistoriske arv eller dansefilmens nationalromantisk klingende titel tynger idéen.
I Tom McKenzies film ruller de to have fra hver sin skrå vinkel mod fletningspunktet, hvor den skumfødte Praetorius’ dans i en drømmeagtig overgang mellem nat og dag konventionelt begynder med en sammentrækning i maven; hænderne føres mod hjertet og peger derefter mod vandet.
Det er et udgangspunkt af betydningsbærende tegn, der kan pege på en menneskelig erfaring, men som armene strækkes horisontalt ud til siden som en understregning af horisonten bag Praetorius – også tegnet i delingen ved midjen af danserens vådblå bukser og nøgne torso – opstår en identifikation med elementerne, der også markeres koreografisk og vertikalt med en bølge, der flyder fra højre hånd i vest og gennem armene mod venstre i øst; fra Nordsøen mod Kattegat.
Arme og hænder danser i spiraler og tætte cirkelformer, der som ringe vokser til drejninger og hvirvelmønstre for hele kroppen. En strømmende, ekspansiv runddans om en akse, hvor blikket, næsten som i en sufi-dans, vendes indad.
Her er Praetorius ansigtsløs, overvejende filmet i profilbilleder og i nære registreringer af muskelspil, led og sener, hvor hans bevægelsesverden og koreografiske rum svulmer og svinder som det tunge vand, han både trækker i og pisker op, til han sluttelig spejlvender sin indledende bevægelsesfrase: Kattegat flyder mod vest, som solen rejser sig mod himlen, og han selv synker på knæ i en krydsstilling.
Det symbolstærke slutbillede, hvor vingebårne drømmebærere sejler blandt skyerne bag ham mens verden vågner, manifesterer ikke kun havets foranderlighed og enhed, men fortæller – med den opstegne sol ved siden af Praetorius’ ansigt – om drømmens bevidsthedsudvidende forklaring. Det er episk smukt ramt med vandelementet som metafor for renselse og lutring.
Alligevel forløses værket og kunstnermødet på Grenen ikke fuldstændigt. Stemningen, der hersker i vejrliget og lyset i dette morgengry, hvor Kattegat og Nordsøen skvulpende søvnigt tungekysser, er en tilstand – en stilstand – der står i modsætning til den ”La Mer”-agtige, stormfulde fremdrift, der ligger i Alexander McKenzies musik og skildres i Tobias Praetorius’ hyperæstetiske, men også melodramatiske dans.
Det er derfor særligt Tom McKenzies sanselige fotografi, der skaber den samlende, imponerende, meditative fortolkning for stedet, musikken og dansen, og med sine vide rammekompositioner og flyvende kameradans maler slående monumentalbilleder omkring ”Hvor landet enders” intense, fortættede bevægelsesstrøm.
—
Hvor landet ender
Koreografi og dans: Tobias Praetorius
Musik: Alexander McKenzie
Film: Tom McKenzie
Tom McKenzie har tidligere filmet ‘Closer’, en koreografi af Benjamin Millepied danset af Maria Kochetkova og Sebastian Kloborg.
Fotos: Tom McKenzie