ANMELDELSE: DEN KGL. BALLET – GIANT STEPS. Individualitet og menneskelighed under pres er gennemgående temaer i Corpus’ og Den Kgl. Ballets nye program af tre samtidsværker.

Bragt i Kristeligt Dagblad 10. november 2021.

⭐⭐⭐⭐ (4 ud af 6 stjerner)

Den Kgl. Ballets format med værker af samtidskoreografer, Giant Steps, opføres i denne sæson i et samarbejde mellem dansere fra balletten og Corpus, Det Kongelige Teaters eksperimenterende dansekompagni, der herefter nedlægges.

Først på programmet er amerikanske Bobbi Jene Smiths kortkoreografi ”Pierre”, der er sat i et nøgent industrielt rum med et par borde og stole, et koncertflygel i hjørnet og en mønttelefon på væggen. Personerne er klædt i et moderigtigt mix, der strækker over generationer og tid og spænder fra manden i kjole og hvidt over det ”fellinisk” lapsede til arbejdsdragter og chik couture.

Så vidt er det tidsløse et tidsbillede, ligesom ”Pierres” iscenesættelse videre handler om selviscenesættelse og genkendelse hos et publikumsmix med en ung demografi, der ikke kan se sig selv i Bournonville eller Balanchines klassiske balletter, men lever i en verden af hårdslående fysikalitet, hvor individualitet i identitetssøgningen er centralt.

Mangfoldigheden er også musikalsk i et stort og vellykket udtræk af spændingsskabende paukeslag, tango og klezmer udsat for symfoniorkester, der understøtter Jene Smiths krydsklip af ”ticks”, udfald og møder mellem figurerne. En kvinde flår i hysteri sin overdel af, blotter sine bryster og kaster sig i jorden. En monumentalskulptur, en løve nedlægger sit bytte – der tydeligvis ligesom kostumerne er fundet på teatrets lager – rulles ind i rummet. Løse tråde i den improvisation, der er del af procesarbejdet, men som ikke kan eller nødvendigvis skal tolkes sammenhængende.

Værkets dramatiske fokus er forbundet med Barbaras ”Chanson française” ”Pierre” og en beskrivelse af relationen mellem en mand og en kvinde, fortolket med intensitet og tilstedeværelse af Alexander Bozinoff og Astrid Elbo samt Oliver Starpov som personen, i hvis hoved det hele foregår.

Hovedfigurerne – en kvinde, der vil leve, og en mand, der ikke ved, hvordan man gør – træder med Bobbi Jene Smiths ord i andres fodspor. Hun selv står med ”Pierre” nok især i gæld til Pina Bausch, som Den Kgl. Ballet endnu aldrig har taget livtag med, men hvis hovedværker ”Le Sacre du Printemps” og koreografiske iscenesættelse af Christoph W. Glucks opera ”Orphée et Eurydice” er blevet nøgleværker på Pariseroperaens Ballet.

Den belgiske koreograf Anne Teresa de Keersmaekers version af ”Verklärte Nacht” fra 1995, der også er på repertoiret ved Pariseroperaen, er – som værket kun kan være det til Arnold Schönbergs smertelige og transcenderende tonebillede af Richard Dehmels digt om kærlighed som mystisk forklaring, forståelse og accept af et andet menneske – et stormvejr af uro og angst. ”Åh, se dog, hvor klart verdensrummet stråler! Det er et lys over alt”, lyder mandens stemme i Dehmels digt fra samlingen ”Kvinde og verden”. Alligevel er der i Keersmaekers tolkning en dobbelttydighed – fortolket med sjælsdybde af blandt andre Caroline Baldwin og Stephanie Chen Gundorph – og noget netop paradoksalt uafsluttet, et sindsmørke, der aldrig letter og en manglende tilgivelse og forløsning, der runger i stilheden, som tæppet falder.

Mellem de to eksistenstunge arbejder er israelske Sharon Eyals ”Bedroom Folk” et stykke komisk lettelse, hvor otte mænd og kvinder i stram trikot klæber til hinanden og som én krop tøffer gennem et nøgent scenerum til Ori Lichtiks minimalistiske opbygning af rytmer og ”drive” i et spændstigt arrangement af Mathias Friis-Hansen for Det Kgl. Kapel.

Progressionen forplanter sig også i det kropslige udtryk, der trækker på stammedans, ”drag”, Bob Fosse og techno. Især Ryan Tomash har en fest og finder smittende vittig udtryksfuldhed i underfundige accenter og udtale i skuldermuskler og nakkeled af Eyals robotdans, men selv her – hvor en danser lejlighedsvis bryder ud af hypnotiserende, faste ”beat” og dansens fælles fodslag, men hurtigt suges tilbage til det ensrettede kollektiv – er pointen og temaet individualitet under pres.

——————–

”Giant Steps”. Koreografi: Bobbi Jene Smith, Sharon Eyal og Anne Teresa de Keersmaeker. Gl. Scene, Det Kgl. Teater, København. Til 23. november.

Fotograf: Topfoto: Samuel Zaldivar og Stephanie Chen Gundorph i Anne Teresa de Keersmaekers ”Verklärte Nacht”. Fotograf: Camilla Winther.