ANMELDELSE – Fem dansere udforsker ensomhed, kønsroller og relationer i en scenegang, der er så fragmenteret, associerende og åbent, at alt er muligt, og alt kan indlæses.

Kristeligt Dagblad, 20. februar 2024

⭐⭐⭐

Den amerikanske koreograf Bobbi Jenes forestilling “Waiting Places”, der opføres på Betty Nansen Teatrets Edison-scene frem til 9. marts, er i både idé og form tæt forbundet med den tyske samtidskoreograf Pina Bauschs skelsættende hovedværker “Café Müller” (1974) og “Kontakthof” (1975)  og installations- og performancekunstneren Marina Abramović’ og Ulays konfrontation ved “The Artist Is Present” (2010) på Museum of Modern Art.

Ligesom i Marina og Ulays kompromisløst ærlige og selvudleverende, dybt private møde ved denne performance i New York – der i vor tid er blevet et viralt hit – kulminerer “Waiting Places” i et sårbart øjeblik, hvor en mand og en kvinde uden et ord gennemlever deres kærlige, men konfliktfyldte forholds verden af følelser. Ubevægelige, siddende overfor hinanden, er det kun blikket og øjenkontakten, der fortæller om deres lidenskab, åbne sår, fortvivlelse, forståelse og tilgivelse.

Det er meget vovet at skrive sig ind sådan et stykke stykke kunsthistorie uden at forsøge at bearbejde, udvikle eller kommentere konceptet, og trods danserne Astrid Elbo og Alexander Bozinoffs engagement er denne “reenactment” af Marina og Ulays stratosfærisk berømte genforening et flovt antiklimaks. 

Ligesom i Bausch’s danseteater gør Jenes dans mellem mænd og kvinder dramatisk og dramaturgisk brug af stole og borde som rekvisitter. Genkendeligheden er også gennemgående for Jenes brug af Bausch’ kvindelige blik på kønskamp og hendes ikoniske fremstilling af kvindefiguren.

Kizzy Matiakis virker næsten typecastet på grund af sin fysiske lighed med Bausch selv, og ligesom Bausch går hun næsten i et med væggen, som hun tager sin lange frakke og højhælede sko af, inden hun på bare fødder og bevæger sig rundt mellem figurerne i “Waiting Places” , der både kan være konkrete eller forestillinger, drøm eller fortid.

Scenografen Christian Friedländer har tegnet et lukket rum, hvor der bag tre buede vinduer på bagvæggen står endnu en mur. En nedlagt stationssal måske, hvor en dør på hver side af scenen fungerer som ind- og udgange for de fem dansere, der udforsker ensomhed, kønsroller og relationer i en scenegang, der er så fragmenteret, associerende og åbent, at alt er muligt, og alt kan indlæses. Et følelsesrum, og måske også et mentalt rum, hvor kronologi og vinkling kan være lige så mangetydig og uforklaret som springet fra samtale til monolog.

“Waiting Places” åbner og lukker med en mand, der kommer ind og går ud med en solo, samme solo, hvor det koreografiske sprog er mainstream moderne med stiliseret brug af gestik og hårdtpumpede gentagelser. Men synspunktet er alligevel ubetinget kvindens i denne klassisk heteronormative beskrivelse af parforhold, hvor proces og brug af personligt, ja, privat materiale er centralt for Bobbi Jenes arbejdsmetode.

På en svag konceptuel baggrund bliver “Waiting Places” derfor dansernes aften og for dem givetvis en personligt berigende kunstnerisk øvelse, men for publikum et skuffende, selvtilstrækkeligt og forudsigeligt udkomme. Dysfunktionelt danseteater, ikke kun i pardansen mellem kønnene, men på et metaplan også mellem kunstner og publikum.

Flere gange undervejs sidder Bobbi Jene selv foran en telefon og venter på et opkald, der aldrig kommer. Da den gule telefon endelig ringer, har hun og danserne selvfølgelig forladt rummet og overladt dens lige så bedagede, klichétunge signal til os. 

Jeg tror, det var Abramović eller Bausch, der ringede. De vil have deres værker tilbage, og vil ligesom jeg gerne vide, hvad Bobbi Jene selv har at byde ind med her i 2024?

——————–

”Waiting Places”. Koreografi: Bobbi Jene og Or Schraiber. Komponist og musiker: Yonatan Daskal. Scenografi: Christian Friedländer. Edison, København. Spiller til 9. marts.

Foto 1: Bobbi Jene, Or Schraiber, Astrid Elbo, Kizzy Matiakis, Alexander Bozinoff i ”Waiting Places”. Fotograf: Christian Friedländer.

Foto 2: Astrid Elbo og Or Schraiber i ”Waiting Places”. Fotograf: Christian Friedländer.

Foto 3: Astrid Elbo og Alexander Bozinoff i ”Waiting Places”. Fotograf: Christian Friedländer.