ANMELDELSE – “For højt, for vildt og for meget!” spiller præcist ind i teaterchef Kasper Holtens målsætning om at åbne teatret op for børn gennem leg

Børneteater
⭐⭐⭐⭐ (4 ud af 6 stjerner)
Kristeligt Dagblad, 12. februar

“En balletfortælling” kalder Det Kongelige Teater sin nye børneforestilling For højt, for vildt og for meget!, men det er mindre ballet end en farverig multimedieoplevelse, hvor børn og voksne trækkes ind i en fantasifuld, farverig teaterverden sat i scene af Sebastian Kloborg.

Forfatter Thomas Korsgaard har skrevet fortællingen om Far, der bor i et stort hus sammen med sine tre kunstneriske, men meget larmende børn: Bror, Søster og Tredje. Bror danser så energisk og lander så tungt, at billeder falder ned fra væggene. Tredje synger med en høj, lysende stemme, der får kopperne til at klirre. Og Søster spiller trompet, så køkkenet ryster, knive flyver ud af skufferne, og æg slås til spejlæg på væggene i Rasmus Ydes levende videodesign.

I Ydes bløde streger og kostumedesigner Petrusjka Miehe-Renards papirklipskostumer er For højt, for vildt og for meget! en festlig teaterbordbombe – en tegneserie sat i bevægelse, hvor geometriske og organiske former i pangfarver skaber et skægt, gummiagtigt og surrealistisk univers, hvor møblerne flyver gennem værelserne, og alt kan ske.

Handlingen drives frem i en kakofoni af rytmik, slagtøj, syngende strygere og gjaldende trompeter, der driver Far til desperation. Det er trut, bøvl og fjollerier det hele, og Far – der helst vil begrave sig i sit elskede ringbind i selskab med sin lydløse robotstøvsuger – kan ikke holde det ud. “Åh nej, rod og kaos!” udbryder han igen og igen.

Til sidst mister han besindelsen og putter børnene i en papkasse, som han sælger på loppemarkedet for 45 kroner. Køberen – en meget excentrisk, syngende dame – tror, hun har købt en robotstøvsuger, men kassen er tom, for børnene er stukket af, og hun vender rasende tilbage.

Nu opdager Far, at han savner sine børn. Og da han mange år senere sidder ensom i en teatersal, er det pludselig dem, han ser synge, danse og spille på scenen. Nu er de ikke længere et kaos, men kunstnere – og “verdens bedste børn”.

Hvor Det Kongelige Teaters børneballetter engang var en mere konventionel introduktion til klassisk ballet, der skulle inspirere børn til at drømme om en plads på Balletskolen, falder For højt, for vildt og for meget! med sin historie derimod præcist ind i teaterchef Kasper Holtens målsætning om at åbne teatret op for børn gennem leg og deltagelse.

En underholdende eftermiddag i Det Kongelige Teater med en børnevenlig historie, der både er kaotisk og stramt koreograferet, larmende og poetisk, morsom og sød. Og selv hvis man – ligesom Far – nogle gange synes, at børnene larmer lige rigeligt, kan man ikke undgå at lade sig rive lidt med.

De medvirkende børn – “nogle af børnene går på Det Kongelige Teaters Balletskole,” står der i programmet – er søde, men helt endimensionelle figurer. For deres vedkommende er vi på det pædagogiske og legende plan. Laura Helene Hansen er derimod en forrygende larger-than-life diva i rollen som damen fra loppemarkedet, men det er alligevel Alexander Stæger, der nærmest alene bærer For højt, for vildt og for meget!.

Stæger er en mimisk mester, et sted mellem en stumfilmsstjerne og en moderne klovn, der med skuffet underbid, dirrende læber og pludselige kropslige udbrud skaber en figur, man ikke kan undgå at mærke. Hans forvandling fra en forpint voksen, der hører verden som en uendelig larm, til en følsom far, der genfinder sin kærlighed til sine børn, gør forestillingen både rørende og genkendelig.

——————–           

“For højt, for vildt og for meget!”. Libretto: Thomas Korsgaard. Koreografi og instruktion: Sebastian Kloborg. Musik: Cæcilie Trier og Greta Eacott. Scenografi: Steffen Aarfing. Kostumer: Petrusjka Miehe-Renard. Videodesign: Rasmus Yde. Spiller på Det Kongelige Teater, Gamle scene frem til 23. februar.

Foto: Alexander Stæger er en formidabel mimekunstner i rollen som Far, der helst vil være alene med sit ringbind og sin lydløse robotstøvsuger. Fotograf: Maria Albrechtsen Mortensen.