ANMELDELSE – International Balletgalla byder på enkelte nedslag i ballethistorien, men er først og fremmest et bud på, hvordan ballet og samtidsballetten ser ud i dag
Kristeligt Dagblad, 29. august
⭐⭐⭐⭐⭐ (5 ud af 6 stjerner)
Trods røde løbere, tivoligardister og kongelig bevågenhed kan man næsten ikke kalde Tivolis balletgalla “A Celebration of Dance” for en galla i ordets gængse betydning. Dertil er programlægningen af primært moderne og substansfyldte værker for ambitiøs, og det stramme koncept – hvor der ikke gives plads til fremkaldelser og pauser – for koncentreret.
Alt det mener jeg positivt, for selvom “A Celebration of Dance” selvfølgelig ikke kan matche sidste sæsons store gæstespil af både John Neumeier og Hamburg Ballett samt New York City Ballet, så er aftenen båret af en bemærkelsesværdig nytænkning og følsomhed, hvor det faktisk lykkes at skabe en kunstnerisk sammenhæng, udvikling og en atmosfære, der fastholdes i de knap 2 timer og 45 minutter, aftenen varer.
Balletchef Peter Bo Bendixens kuraterede udvalg har enkelte nedslag i ballethistorien, men er først og fremmest et bud på, hvordan ballet og samtidsballet ser ud i dag efter en turbulent periode med hård – for hård – kritik af kunstartens elitære idealer og forankring i den europæiske kulturtradition.
Med to undtagelser – et uddrag af Tivoli Balletteater og Kevin O’Days ensemblearbejde “On Down The Road” samt Tobias Praetorius’ lyriske ballerinatrio “Oenothera” – består programmet af duetter, hvor Benjamin Millepieds “Closer” er en subtilt flydende, længselsfuld koreografisk beskrivelse af en kompleks kærlighedsrelation og en elskovsakt mellem en mand og en kvinde, gribende skildret af Maria Kochetkova og Sebastian Kloborg til Philip Glass’ bølgende, melankolske soloklaverstykke “Mad Rush”.
I et mere konventionelt højdepunkt danser Sara Mearns og Tyler Angle fra New York City Ballet alle tiders måske mest fuldendte klassiske pas de deux, George Balanchines “Diamonds”. Mearns og Tyler Angle bevæger sig i et krydsmønster mod hinanden i en lang, diagonal og gribende smuk indgang, før de mødes i en formel dans, der brydes af uventede åbninger, sårbarhed og kontakt. En samtale, hvor ballerinaen både undviger og overgiver sig til sin bejler og, som i et blændende, glimtende lys, fremstår for hans øjne som et fabeldyr.
Under den fremragende dirigent Maria Seletskaja kalder træblæserne i Peter Tjajkovskijs “Andante elegiaco” fra “Tjajkovskijs 3. Symfoni” som jagthorn. Strygerne sitrer og skælver i tremolo, da Mearns i en svimlende balanceakt slipper Angles hånd og gennem en serie flygtige drejninger undviger ham og i et offensivt stød skyder hoved, arme og et ben frem for sig som et sværd.
Da Anna Tsyganova og Timothy van Poucke fra Dutch National Ballet sluttelig smider om sig med knaldperler i Marius Petipas bravourballet “Don Quixote”, er lysten til løssluppen underholdning og stemningen i Tivolis Koncertsal så spændt, at taget, som ved alle traditionelle gallaer, løfter sig.
Det bemærkelsesværdige er, at “A Celebration of Dance” vælger at lade det virtuose festfyrværkeri fra “Don Quixote” blive afløst – og overstrålet – af John Neumeiers alvorsfulde “Adagietto”, sat til Gustav Mahlers ikoniske langsomme sats fra hans 5. symfoni, hvor Ida Praetorius gribende sart og Matias Oberlin voldsomt medrivende skildrer kærlighed, omsorg og måske også afskedens og tabets uafvendelighed.
Mahler selv beskrev musikken som “et kærlighedsdigt” til sin kommende kone, Alma Schindler, men Neumeiers koreografi blev oprindeligt skabt til Erik Bruhn og Natalia Makarova med titlen “Epilog” som en sorgbearbejdning og et mindeværk over balletpædagogen Vera Volkova.
Her står den som en opfordring til eftertanke og et udsagn om at sætte refleksion og kunstnerisk dybde over traditionel gallaeffekt – væk fra det spektakulære og ind i det dybt menneskelige.
——————–
International Balletgalla 2025 – A Celebration of Dance. Koreografi: John Neumeier, Benjamin Milledpied, Kristian Lever, Tobias Praetorius, David Dawson, Kenneth MacMillan, Kevin O’Day, Emma Portner, George Balanchine og Marius Petipa. Koncertsalen, Tivoli, sidste gang 30. september.
——————–
Topfoto: Ida Praetorius og Matias Oberlin fra Hamburg Ballett i John Neumeiers ’Adagietto’. Fotograf: Jakob Melgaard.