ANMELDELSE – Kammerballettens forestilling ”Stay Tuned” inviterer publikum ind i et eksistentielt og kunstnerisk rum

Kristeligt Dagblad 13. august
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ (6 ud af 6 stjerner)

Til lyden af den islandske producer Ólafur Arnalds’ melankolske ballade “Particles” fører danserne som tavse guider publikum fra foyerens bløde aftenlys og hjemlige udsigt over København ind i Takkelloftets mørke rum. Et klavers bløde hjerteslag, en længselsfuld strygers sang og en stemme, der drømmer om at flyde vægtløs i et smaragdgrønt hav, om at danse, om at være stille.

Du mærker det allerede dér: at du ikke bare er tilskuer, men at du er del af noget, der kan forandre dig. Et møde med dig selv, som kunst ofte er, ja, men denne gang også et priviligeret, sårbart menneskeligt møde med netop disse ni dansere og fire musikere.

Begyndelsen er ikke så forskellig fra andre, der har brugt samme greb, men koreograferne Paul Lightfoot og Sol León omfatter i Kammerballettens nye forestilling ”Stay Tuned” deres musikere og dansere med en overbevisende tro på dans som krop og sjæl, kunstens formål som forløsning.

“Samenkomen” kalder Lightfoot – med et hollandsk ord – del 2, der i brugen af geometri, gentagelse og udvikling af enkle koreografiske motiver for ensemblet danner en meditativ, nærmest hypnotiserende overgang, der skærper sanserne, men åbner sindet og hjertet for del 3, “Suffer Little Children”. En genoptagelse af et følelsesladet og svært arbejde med temaer som uskyld, melankoli, meningsløshed, tab og sorg, som han skabte til Kammerballetten i 2023, men som i denne ramme opleves som en ny æstetisk fordybelse også i skønheden og lyset i mørket.

De sortklædte dansere træder ud og ind af lyskeglerne i konceptets sort-hvide billedramme, hvor rummet er tomt, bortset fra de fire musikere bagest på scenen. Danserne er ofte helt fremme på gulvet, så nær, at man kan røre dem og næsten mærke det, når de lader fingerspidserne hvile på en andens arm, eller med voldsomhed kludrer ind i hinanden og smelter sammen som yin- og yang-figurer.

Lightfoot koreograferer i et sublimt “flow” af bevægelse og opdeler med næsten filmisk krydsklipning billederne med pludselige omstruktureringer af scenen og i en leg med hænder i lysstråler eller foran ansigterne, tildækket af sorg.

Hvor Lightfoot udforsker tabets dybde, vender Sol León blikket mod livets absurde og legende sider i ”Serendipia”. Anden halvdel af ”Stay Tuned” er efter pausen mere løst tænkt som en improviseret collage af især mimiske indfald.

Den starter også mørkt og mysteriefyldt med den Nefertiti-skønne ballerina Olga Smirnova, der med et ikonisk, morbidt motiv fra den romantiske ballet bourréer frem med samlede ben og umærkeligt små trin på halvtå, men som herfra udvikler sig humoristisk som ”comic relief”. En lettelse, der med skøre grimasser og tegneserieagtige karakterer helt slipper grebet i latinamerikanske danse til den cubanske sanger Antonio Machíns sange ”Debilidad” og ”Toda una vida”.

Det er alt sammen dele af livet, synes Lightfoot og León at ville sige, før alvoren og eftertænksomheden igen griber dem med en epilog, hvor danserne tager hinandens hænder og slutter rejsen, de startede hver for sig, men nu fortsætter sammen i en kæde. Fra starten, hvor vi bag dem gik med ind i mørket, vender de nu rundt og går os i møde. En symbolbevægelse mod publikum, der opleves både fysisk og følelsesmæssigt virkeligt.

Jeg har sjældent oplevet Gesamtkunstwerkets idealer – altså idéen om helhedskunst – realiseret mere vellykket, koncentreret og fuldstændigt. ”Stay Tuned” er meningsfuld i ordets egentlige betydning: et arbejde af moden indsigt og stor menneskelig forståelse og en uforglemmelig kunstnerisk-eksistentiel oplevelse. Tak.

——————–

Kammerballetten: ”Stay Tuned”. Koreografi, lys- og kostumedesign: Sol León og Paul Lightfoot. Musik: Olafur Arnalds, J. S. Bach, G. F. Händel, A. Vivaldi, Max Richter, Andreas Bernitt, Antonio Machín, Philip Glass. Takkelloftet, Operaen frem til 16. august.

——————–

Topfoto: Ensemblet i ”Samenkomen” skaber en meditativ, nærmest hypnotiserende overgang til “Suffer Little Children”. Fotograf: Erik Berg.