ANMELDELSE – Pariseroperaens årlige åbningsgalla er afviklet uden publikum, men streames som en manifestation af kunstens kraft under pandemien.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ (6 ud af 6 stjerner)
Pariseroperaen, der 13. december sidste år lancerede sin digitale platform L’Opéra chez soi med en live streaming af Rudolf Nurejevs version af klassikeren La Bayadère, viser nu et nyt program online, Gala d’ouverture, sammensat af dansedirektør Aurélie Dupont.
Programmet, der kan opleves gratis fra 30. januar kl. 20.00 og seks måneder frem, danses for en tom sal og åbner med et udsagn om pandemien som vor tids store ikke kun sundhedsmæssige men også kunstneriske krise, hvor kompagniets små 250 dansere og elever opfører den traditionelle Le Défilé du Ballet med ansigtsmaske. Et maskebal.
Det er et hjerteskærende og dystert at se de små balletpiger i hvide tutuer med blåt bind for ansigtet træde mekanisk frem i række efter række i nærmest militaristisk formation.
Geledderne føres hierarkisk frem og efter anciennitet af ensemblets solister og solodansere, men eksercitsen af ballettens kolonner til tonerne af Trojanernes March fra Hector Berlioz’ opera af samme navn har aldrig kunnet læses klarere som et trodsigt forsvar for kunsten, skønheden og normalitet, som netop dette års parade af dansere i geledder værdigt, alvorsfuldt og målrettet nejer eller bukker for den tomme sal – og publikum bag skærmene: I Jean-Luc Antoine og Floris Bernards instruktion er det opulent forgyldte, neobarokke teaterrum en lige så væsentlig del af det samlede billede med skud og panoreringer, der inddrager det historisk menneskeforladte auditorium i Pariseroperaens ikoniske, årlige ritual.
A post shared by Paul Marque (@paulmarque)
I Le Défilé danses der bogstaveligt talt ikke et trin. Alligevel bærer kunstnerne, fra den yngste til den ældste, en fortælling om en dansers liv og operahusets historie, fra starten som barn og elev til en karrieres afslutning; om den daglige træning og øvelse, der bringer mesterskab, teknisk og kunstnerisk kapacitet; om arbejdet i prøvesalen, der fører frem til fortolkningen foran publikum.
Ritualet indeholder tilmed et betydningsfuldt budskab om proveniens med vandringen fra den gyldne Foyer de la danse bag scenen, hvor 20 loftsmalerier af pre-romantikken og romantikkens store ballerinaer som en slags gode feer våger over deres arvtageres dans i det 21. århundrede; de parisiske danseres noble, elegante holdning et glimt fra Versailles, fransk ballets fødested.
Den stramme iscenesættelse af processionen med et sort scenerum, balletbørn i enkle tutuer og træningsuniformer, solodansere i stramme hvide tricots og hvide flæseskjorter, solodanserinder i brusende tutuskrud og strålende diademer, vokser i volumen og intensitet.
En langsom, kontrolleret opbygning mod et grandiost klimaks, hvor triumfmarchens regelrette formationer dramatisk, pludseligt og på et øjeblik frisættes, opløses og forløses på scenen i en overdådigt ornamenteret skulpturel og arkitektonisk komposition.
SE EN FORNEM OPTAGELSE AF LÉ DÉFILÉ FRA 2014 HER.
FORSYTHES KREATIVE KVANTESPRING
William Forsythes svimlende pyrotekniske kvintet, The Vertiginous Thrill of Exactitude til sidste sats af Schuberts 9. Symfoni, blev skabt som sidste del af helaftensballetten Six Counter Points til Ballett Frankfurt i 1996. Siden er det 11 minutter korte hypervirtuose finalenummer blevet opsat ved bl.a. New York City Ballet, San Francisco Ballet og Royal Ballet. Ikke i København.
Pariseroperaen, der i dag nok er Forsythe-repertoirets mest vægtige forkæmper, har danset Vertiginous Thrill siden 1999. I denne galla kan Pariseroperaens nye étoile, Paul Marque, opleves side om side med Pablo Legasa, Amandine Albisson, Ludmila Pagliero og Hannah O’Neill.
Forsythes atletiske og rakethurtige dans er både klassisk og kontemporær i sin sindrige og legende fusion af etikette, konvention, akademiske trin, kontrapunkt og uhæmmede, utæmmede undersøgelse af kombinationer, vinkling og perspektiv.
Formsproget er klassisk, strukturerne er soli, duetter og ensemblevariationer, som vi kender dem, men værdigheden, drømmen og refleksionen er droppet i kulissen.
Danserne skydes ud af en kanon i absinthgule flyvende tallerkentutuer og fløjlslilla, lårkorte herredragter: Forsythe konstruerer koreografi, der spænder dem op som fjedre, slipper grebet og lader dem hvirvle over gulvet og flyve over scenen i en ekstatisk fremdrift. Aerodynamik og æstetik. Teoremer i virkelighed, menneskeliggjort videnskabelig teori, matematik og tyngdelov lagt på den klassiske ballets formel af tidløs skønhed: The Vertiginous Thrill of Exactitude slutter og lander, præcis som den åbner, med et kreativt kvantespring i trin fra og til en perfekt, strame femte position.
Gala d’ouverture byder også på Victor Gsovskys neoklassiske brillant-pas de deux, Grand pas classique, der danses som en sublim stiløvelse af Valentine Colasante og Hugo Marchand i nye, safirblå kostumer af la Maison CHANEL, samt Jerome Robbins’ Chopin-romantiske suite In the Night, der fortolkes af Ludmila Pagliero/Mathieu Ganio, Léonore Baulac/Germain Louvet og Alice Renavand/Stéphane Bullion.
Harald Landers Etudes var oprindeligt programsat som aftenens finale, men pga. restriktioner var det ikke muligt at gennemføre det nødvendige prøveforløb med det store korps.
——————–
Gala d’ouverture
Koreografi: Albert Aveline/Serge Lifar, Victor Gsovsky, Jerome Robbins og William Forsythe
Pariseroperaens Ballet, Palais Garnier, Paris.
Kan streames på L’Opéra chez soi frem til 30. juli 2021.
——————–
Billedtekst: Pariseroperaens Ballet i Le Défilé du Ballet. Fotograf: Julien Benhamou.