Bragt i Kristeligt Dagblad 11.03.2020.
TV2 – Barn af Balletten: Indenfor murene koster den konkurrenceprægede træning og aspirationen blod, sved og tårer selv for de mindste, der med én stemme og uanset, om de er 8 eller 18, erklærer, at de ikke kan forestille sig et liv uden at danse.
⭐⭐⭐⭐⭐☆
Det Kongelige Teaters Balletskole har til huse på toppen af det labyrintiske kompleks af sammenbundne bygninger omkring Tordenskjoldsgade, der svæver bag nationalscenen på Kongens Nytorv. Her, i de fjerne, øverste etager af Holger Jacobsens strenge art déco-bygning Stærekassen, lever skolen som institution det hengemte, mytiske liv i kulissen, TV 2’s dokumentarserie ”Barn af Balletten” nu skildrer i seks dele.
Første afsnit i serien, der er produceret af Nordisk Film og instrueret af Maya Albana, følger skolens arbejde op til Store Balletskoledag, hvor skolens elever hvert forår optræder på Det Kgl. Teaters Gamle Scene som del af den hvervningskampagne, der kulminerer i optagelsesprøven, hvor omkring 250 børn møder op med deres forældre til fysiske undersøgelser og prøver. Kun 20 børn slipper gennem nåleøjet.
Der ses på fysisk styrke, proportioner, koordinering og musikalitet, og som balletskolens leder, Thomas Lund, forklarer, så skal der ”være en del at give af”: Det er sjældent mere end en eller to elever per årgang, der ender med at blive balletdansere på Det Kgl. Teater.
Det er svært at sammenligne eliteskolen, der er grundlagt i 1771, med andre uddannelser for børn. Det nærmeste er formentlig de talentskoler, der udvikler stjerner indenfor sportsgrene som eksempelvis fodbold. Forskellen her er, at Den Kgl. Balletskole er enestående. Der er ikke andre skoler, man kan studere klassisk ballet på, og børnene ikke har andre berøringsflader: Det er balletskolen hver dag, hele dagen. Bliver et barn optaget, omfavnes det af et kunstnerisk univers, der giver det et stort fokus, men også så at sige isolerer det fra resten af verden: Gennemfører barnet ikke uddannelsen, er det tilbage til en virkelighed med helt andre mål, sociale dynamikker og spilleregler. Man kan ikke skifte til en anden klub.
Ballet er mesterlære, og det er interessant at se Linda Hindberg, Rose Gad og Christina Nilsson arbejde med eleverne: Fremtiden formes af fortiden, den ligger bogstaveligt talt i deres hænder, men fortællingen er, ligesom ”Barn af Balletten”, visuel og på tælling
At teatrets verden på samme tid er et fortryllende kreativt frirum og et gyldent bur, har Maya Albana blik for i sin empatiske beskrivelse af hverdagen i Stærekassen, hvor fremtidens stjerner udruges som enten ænder eller svaner: Vi ser ungerne lege på toppen af bygningen, højt over Københavns tage – beskyttet og indhegnet af et gitter, der, måske sigende, kun lader drømmene få vinger.
Indenfor murene koster den konkurrenceprægede træning og aspirationen blod, sved og tårer selv for de mindste, der med én stemme og uanset, om de er 8 eller 18, erklærer, at de ikke kan forestille sig et liv uden at danse. Hvor tilværelsen for nogle er glædesfuld, er den for andre svær: ”Jeg er ond mod mig selv,” fortæller en pige, der går i terapi hos skolens præstationscoach. Men hun vil ikke bytte, og hun har kun én chance.
”Barn af Balletten” giver anslag til to hovedfortællinger, vi særligt kommer til at følge i de kommende fem afsnit: Schonan, 16 år, der er ved at sprænges af danseglæde, talent og ambition, men som er skadet og må stå på sidelinjen og se sine kammerater gå på scenen uden ham, og Victoria på 18, der står over sin afsluttende eksamen på skolen; balletmesteren, Nikolaj Hübbe, har tidligere udtrykt tvivl om hendes potentiale som danser i Den Kgl. Ballet. ”Hvis ikke jeg får en kontrakt… Det ville knuse mig,” siger hun i indledningen af afsnit 1.
Hvad driver børnene? Selvom alle understreger det modsatte, så er det svært ikke at mærke presset fra forældre og lærere. Flere af børnene nævner ønsket om at stå på scenen ”og modtage publikums hyldest” og længslen efter at ligne et af forbillederne: solodanserne!
Ballet er mesterlære, og det er interessant at se Linda Hindberg, Rose Gad og Christina Nilsson arbejde med eleverne: Fremtiden formes af fortiden, den ligger bogstaveligt talt i deres hænder, men fortællingen er, ligesom ”Barn af Balletten”, visuel og på tælling. Som seer mangler man ord på det kunstneriske: Hvorfor skal foden strækkes, hvad kommunikerer en arabesque? Hvad er det med den kunstart, der får mennesker til at brænde for den – og brænde sig selv op?
Maya Albanas ”Barn af Balletten” er – som en ballet – et skønbillede og et mysterium, hvor selv tragedien finder et poetisk udtryk. Når kameraet tager os med op over himlen over Kongens Nytorv til billedhuggeren F.E. Rings frontongruppe af kunstens gud Apollon og muserne ved inspirationens kilde, Hippokrene, er det et ambitiøst løfte om mere over de kommende fem episoder.
”Barn af Balletten”
Serien er instrueret af Maya Albana og produceret af Caroline Una Henningsen for Nordisk Film TV.
TV 2-redaktør er Mette Heiberg.
Foto: I kulissen. Schonan er sat udenfor med en skade og må se sine kammerater stå i rampelyset.