ANMELDELSE – Hamburgballettens gæstespil i Tivolis Koncertsal blev et bevægende gensyn mellem John Neumeier og det danske balletpublikum. En erkendelse af, at John Neumeiers verden også er dansk ballet og af hans kærlighed til og skæbnefællesskab med København.

Kristeligt Dagblad, 22. maj 2024

⭐⭐⭐⭐⭐ (5 ud af 6 stjerner)

Selvom Den Kongelige Ballet kun har danset en lille del af den tysk-amerikanske koreograf John Neumeiers kæmpe repertoire – han har skabt over 160 værker – så har hans kunstsyn haft en overordentlig stor indflydelse på både det danske nationalkompagni og på det danske balletpublikum. Man kan rimeligvis hævde, at Neumeier (85) er den balletkunstner, der har haft størst betydning for Den Kongelige Ballet i de sidste 50 år – større end nogen dansk balletmester eller koreograf på Kongens Nytorv – og torsdag d. 16. maj hyldede publikum hans livsværk og forestillingen ”The World of John Neumeier” i Tivolis Koncertsal.

Aftenen havde undertitlen ”An Autobiography in Dance”, og i et usædvanligt, men vellykket koncept med John Neumeier selv på scenen som fortæller og hovedperson, tog koreografen – og hans springende alter ego, Christopher Evans, som Unge Neumeier – tilskuerne med på en personlig og kunstnerisk rejse: Fra hans barndom i det amerikanske Midtvesten i 50’erne, hvor han på sit værelse danser til Leonard Bernsteins drømmende, lykkefyldt energiske ouverture til ”Candide”, til sidste billede af ”Mahlers 3. Symfoni”, hvor Neumeier selv rækker ud mod den sublimt dansende Alina Cojocaru som personificeringen af hans ballerinaideal, hans muse og engel.

I sin introduktion til et uddrag af hans version af ”Nøddeknækkeren” forklarede Neumeier, at det var, da han tog sin første ballettime, at han oplevede, at han ”kom hjem”. At drivkraften i hans livsarbejde blev forelskelsen i og fascinationen af de klassiske positioner og trin, bevægelsen og musikken og en søgen efter en forståelse og en genkaldelse af ballethistoriens idéer, hovedværker og genier, fra de legendariske russiske dansere Anna Pavlova og Vaslav Nijinskij og fra koreografen Marius Petipa til Maurice Béjart.

I Neumeiers opdagelse og udforskning af ballettens verden – i ballet – har han særligt flyttet dens grænser med sine litterære balletter efter bl.a. Shakespeare, Tolstoj, H.C. Andersen, Homer og mange andre. Ikke som ligefremme illustreringer af bøgerne. Neumeier forklarer i ”The World of John Neumeier”, at han har ønsket at give romanfigurerne ”et liv i dans”, hvor han også har kunnet skildre aspekter af karaktererne, som ikke er beskrevet i de litterære forlæg. Eksempelvis et intimt kærlighedsmøde mellem Desdemona og Othello i hans berømte fortolkning af Shakespeares tragedie, der skammeligt blev aflyst i København i 2021.

Ved forestillingen i Tivolis Koncertsal dansede Anna Laudere og ”Kammertänzer” Jason Reilly fra Stuttgart-balletten den centrale duet fra ”Othello” til Arvo Pärts kammerstykke for klaver og soloviolin, ”Spiegel im Spiegel”. En musikalsk fortolkning af oplevelsen af at stå foran et spejl og bevæge sig frem mod og bort fra spejlbilledet, der reflekteres i den intense, længselsfulde og intime erotik og den undersøgende fysiske og følelsesmæssige tæthed i Othello og Desdemonas elskov, men også parrets projiceringer og falske billeder: Parret spejler hinandens figurer i den åndeløst langsomme sats, hvor han slutteligt, med al sin muskuløse styrke, ligger fysisk, men ikke mindst følelsesmæssigt og menneskeligt, nøgen og sårbar for hendes fødder.

Her kunne man have hørt en knappenål falde til jorden.

Det er svimlende at tænke på, at pas de deuxen fra ”Othello” og de velkendte og elskede ”Romeo og Julie” og ”Kameliadamen” – Marguerite og Armand blev sublimt danset af danske Ida Praetorius og Jacopo Bellussi – ganske vist er højdepunkterne, men dog kun korte uddrag af komplekse helaftensværker, hvor Neumeier virtuost bruger dobbeltgængere, skuespil i skuespillet og rekvisitter til at visualisere de ydre og indre verdener, som han eksempelvis differentierer mellem med brug af forskellige musikalske universer eller adskilte niveauer i sit scenebillede.

I sine opsætninger arbejder John Neumeier konsekvent med motiver og symboltegning, hvor ikke mindst hændernes møde bliver betydningsbærende, og selv disse dele af hans kunstneriske virkemidler er trukket ind som subtile referencer i den samlede iscenesættelse af ”The World of John Neumeier” som en koreografisk trosbekendelse.

Intet er tilfældigt. Der er altid en tanke, en idé og en alvor bag John Neumeiers arbejde, der imidlertid uhensigtsmæssigt ofte fastlåser energien i hans handlingsløse/abstrakte balletter til musik af Gustav Mahler, Bach og Beethoven som rigide konstruktioner. I ”The World of John Neumeier” taler koreografen også om glæden i dansen, men netop det element virker forceret i de store ensembler, ligesom hans filosofiske tanker virker postulerede uden overbevisende formel argumentation.

En voldsom virkning har derimod uddraget fra helaftensballetten ”Nijinsky”. Til Sjostakovitjs militaristiske ”Symfoni nr. 11” forestiller Neumeier sig i ballettens 2. akt Nijinskijs sind, efter danseren bliver diagnosticeret som skizofren og indlagt på det første af en række sanatorier.

Neumeier opmaler Nijinskijs indre landskab på baggrund af geniets fabulerende, visionære og gale dagbøger og trækker en forbindelse mellem Nijinskijs og verdens vanvid og traumer efter Første Verdenskrig. Det er her, Neumeier er allerstærkest som kunstner og iscenesætter, og her hans kunstneriske verden fungerer allermest ægte overbevisende. Når samarbejdet med John Neumeier og Den Kongelige Ballet genoptages, står en opsætning af ”Romeo og Julie” formentlig øverst på listen, men ”Nijinsky” bør følge kort efter.

Størst indtryk gjorde aftenen som et bevægende gensyn mellem John Neumeier og det danske balletpublikum. En erkendelse af, at John Neumeiers verden også er dansk ballet, og at hans kærlighed og skæbnefællesskab med København er lige så stærkt i dag, som da han som ung mand i 1963 første gang gik rundt om Krinsen på Kongens Nytorv med pædagogen Vera Volkova, og hun sagde til ham: ”Du – kan være koreograf”.

—

Hamburgballetten: “The World of John Neumeier”. Tivolis Koncertsal, København. Til 19. maj.