ANMELDELSE – Kammerballettens kunstneriske værksted på Takkelloftet er igen i år sæsonens store publikumsoplevelse.
Bragt i Kristeligt Dagblad 18. august 2022
⭐⭐⭐⭐⭐ (5 ud af 6 stjerner)
Det er kun rimeligt, at det er Trio Vitruvi, der træder først ind på scenen til Kammerballettens nye program på Operaens intimscene, Takkelloftet. De tre virtuoser, Niklas Walentin, Jacob La Cour og Alexander McKenzie, ledsager mesterligt programmets fem nye koreografier i et virtuost musikalsk spænd fra Schubert og Brahms til Peteris Vasks og en ny komposition, ”Lost in Time”, af ensemblets visionære og entreprenante kunstneriske leder, McKenzie.
Sitrende intenst i Ilya Jivoys kvintet ”Unio” med en instrumental udgave af Vasks korværk ”Plainscapes”, der fra komponistens side er tænkt som en meditation over skønheden i Letlands flade, måske trøstesløse landskaber, hvor Jivoy umiskendeligt hører både menneskelig klage og håb. Ilya Jivoy, der er russer, har efter Putins invasion af Ukraine forladt sit fødeland, og det er nærliggende at indlæse konflikt, rejse, tab og skæbne i værket, der er struktureret som en diagonal rejse.
De fem dansere bevæger sig i en tæt række fra rummets højre hjørne med skiftevis unisone og forskudte kriblekrablebevægelser – som én organisme, som et tusindben – mod en vej forbi publikum, men undervejs splintres gruppen, og danserne træder én efter én frem og fortæller fragmenter af en personlig historie.
Jivoy har en dyb dramatisk forståelse af Vasks komposition som afsæt for dans, og forløser dens energi i en fysisk og dramatisk fremdrift. Hans fortolkning af lydbilledets hvislende strøg, skingre, skrigende ekstremer, men nok så af væsentligt af dens stilhed, veksler mellem det intuitive og associerende i pudsige, organiske motiver af vækst, rus, død og genopstanden og en dramaturgi, hvor de fem mennesker i en rundkreds løfter hænderne mod hinanden i forsoning.
I et glimt bærer Tobias Praetorius’ duet ”Neue Bahnen” også på en fortælling om en rejse: Som i togscenen fra ”Anna Karenina” toner Praetorius’ heltinde frem på scenen, da lokomotivets damp forsvinder i luften, og Alexander McKenzie istemmer de første tænksomme toner i adagiosatsen fra Brahms ”Klavertrio nr. 1”.
Tyst og uset nærmer Alban Lendorf sig Mayo Arii, der står med ryggen til publikum, og fører hende i en utroligt fin og velkomponeret koreografi med sig fra svimlende drejninger og ind i et ubesværet ”flow” af overraskende greb og svævende løft.
Titlen er taget fra en artikel Robert Schumann skrev om Johannes Brahms i 1853, og ligesom den unge Brahms finder Praetorius i denne gribende pas de deux sin egen vej i forlængelse af en tradition.
Formsproget er klassisk, og mødet mellem Arii og Lendorf er en drømmerisk genkaldelse af litterære heltinders dilemmaer og kærlighedsduetter fra Antony Tudors ”Jardin aux Lilas”, John Crankos ”Onegin” og måske endog Kenneth MacMillans ”Manon”. Det virker næsten som en stilopgave, endnu et logisk skridt i en kunstnerisk udvikling, men dansen af strejfende kærtegn har ægte substans: ”Neue Bahnen” er Tobias Praetorius mest sjælfuldt inspirerede og modne værk.
På årets program er det først og fremmest disse to balletter, der ægte forener sig med musikernes spil, mens Kevin O’Days solo ”When The Sun is Down” – til Andante con moto-satsen fra Schuberts ”Klavertrio nr. 2”, som mange kender fra Stanley Kubricks ”Barry Lyndon” – bruger kammermusikken ”filmisk” og distanceret som baggrund for en humoristisk solo for Alba Nadal. Også den israelske koreograf Ella Rothschild bruger Schubert som atmosfærisk underlægning i sit tragikomiske ordløse, fysiske teater, ”Unpair”, om et parforhold i nedsmeltning – uforglemmeligt drabeligt fortolket af Maria Khochetkova og Sebastian Kloborg.
Kammerballettens ambition om at skabe et kunstnerisk rum for koncert og ballet – i sin højeste aspiration en fuldstændig symbiose mellem musik og dans – ligger også dybt i aftenens sidste værk, ”Lost in Time”, hvor Alexander McKenzie har komponeret et næsten rituelt repeterende og modulerende værk. Modsat sidste års kongeniale møde mellem McKenzie og Paul Lightfoot i det lille mesterværk ”Selvportræt”, der lørdag aften danses i Operaen til velgørenhedsforestillingen Galla for Ukraine, så finder komponisten og dette års koreograf, den internationalt efterspurgte Juliano Nunes, denne gang ikke helt hinanden.
Samlet set er aftenen sæsonens store publikumsoplevelse. Der er allerede for længe til næste års udgave, men programmet vil i foråret ’23 kunne opleves i Musikhuset Aarhus.
—–
Kammerballetten – koreografi af bl.a. Juliano Nunes, Ella Rothschild, Tobias Praetorius, Kevin O’Day og Ilya Jivoy. Takkelloftet, Operaen, 12. august. Spiller frem til 21. august.
——————–
Foto 1: Mayo Arii og Alban Lendorf i Tobias Praetorius’ romantiske duet ”Neue Bahnen”. Fotograf: Tom McKenzie.